• Damasec Global Group
  • Tal med en ekspert: +(45) 2614 0572

Damasec valgt som leverandør til den prestigefyldte rammeaftale Fordonshinder 2024

Skaermbillede 2024 09 24 kl. 10.23.54

Damasec er stolt over at være blevet valgt som leverandør under ADDA’s rammeaftale “Fordonshinder 2024”, som løber fra oktober 2024 til oktober 2028.

ADDA er en svensk indkøbsorganisation, der støtter den offentlige sektor i at opnå omkostningseffektive indkøb og rammeaftaler. De specialiserer sig i at tilbyde strategiske ydelser inden for indkøb, juridisk rådgivning og udvikling, hvilket gør det muligt for kommuner, regioner og statslige organisationer at administrere deres ressourcer effektivt. Deres mission er at strømline driften og fremme bæredygtighed i offentlige indkøb. Damasec blev valgt i alle fem produktkategorier efter en konkurrencepræget og grundig udbudsproces.

Rammeaftalen dækker fem vigtige kategorier:

  1. Automatiske pullerter
  2. Automatiske sikringsløsninger udover pullerter såsom automatiske barrierer og lignende
  3. Faste pullerter
  4. Faste sikringsløsninger udover pullerter, såsom krukker, bænke og cykelstativer der fungerer som beskyttelse på større pladser.
  5. Midlertidige/flytbare sikringsløsninger til leje eller køb til events og julemarkeder.

Hver af disse kategorier sikrer beskyttelse af offentlige områder og infrastruktur. Damasec’s evne til at levere på tværs af alle fem kategorier viser en omfattende ekspertise og produkt kapacitet der kan tilbyde pålidelige sikringsløsninger.

Damasec har allerede leveret produkter under den tidligere “Fordonshinder 2020” aftale inden for automatiske og faste pullerter til projekter i Kalmar, Stockholm og Göteborg, samt midlertidige sikringsbarrierer til Malmø.

Mette Laudal, administrerende direktør for Damasec Global Group udtaler: ” Jeg er virkelig glad og stolt over det hårde arbejde, der er lagt af det dedikerede udbudsteam og de producenter, der var involveret i processen. At blive kvalificeret på denne rammeaftale igen som leverandør, og så inden for alle 5 kategorier, er virkelig godt arbejdet af alle. Nu kan vi kun håbe at Statens og Kommunernes Indkøbsservice i Danmark kunne overveje en lignende rammeaftale”.

Rammeaftalen er designet til at forbedre den offentlige sikkerhed og sikre sårbare steder over hele Sverige, hvilket yderligere styrker Damasec’s position på det svenske marked inden for fysiske beskyttelsessystemer. Damasec’s stærke produktsortiment vil spille en afgørende rolle i den fortsatte beskyttelse af kritisk infrastruktur og byområder.

Læs mere om ADDA her: https://www.adda.se/