Det er med største glæde at meddele, at Damasec Global Group igen i 2020 er sponsor og samarbejdspartner ved ENGAGE 2020 på Refshaleøen. Som virksomhed har vi fokus på at støtte op om professionelle initiativer til sikring af job, trivsel og fremtid for veteraner, som vil og kan. 

Vi har pt. veteraner ansat fra Danmark, Sverige, England og Australien. Veteraner kommer med erfaringer, kompetencer og “team spirit”, og specielt på vores ammunitionsrydningsprojekter i ind- og udland har vi veteraner, som gør en forskel med rydning af u-eksploderet ammunition i tidligere skydeterræner samt rydning af miner og bomber i konfliktzoner. 

På vores øvrige projekter har vi veteraner som gennem deres tid i forsvaret har opbygget kompetencer inden for fysisk beskyttelse og udstyrsalg til Forsvaret, Politiet og FN. 

Vi ser frem til en fantastisk dag d. 23. maj 2020. Håber vi ses.