Perimeter-/barriere sikring - Hvorfor, hvordan og hvorledes.

Posted

Perimeter-/barriere sikring - Hvorfor, hvordan og hvorledes.
Perimeter-/barriere sikring - Hvorfor, hvordan og hvorledes.
Perimeter-/barriere sikring - Hvorfor, hvordan og hvorledes.

Vi har nedenfor skitseret, hvorledes man opnår den bedst mulige beskyttelse ved kendskab til standarder, truslerne, risiko, analyser og produkter.

 

Med reference til PET VTD (Vurdering af Terrortruslen i Danmark) hvor det fremgår at den alvorligste trussel er de simple angreb, som er "nemme" at planlægge og udføre, og truslen er alvorlig ift. mennesker der er samlet i større forsamlinger samt vores infrastruktur.

Det er det næsthøjeste trusselsniveau på skalaen!

 

Hvorledes forholder myndigheder, kommuner og event arrangører sig til denne vurdering?

Alle reagerer praktisk på denne vurdering udgivet af PET, men for tiden ikke særligt klogt. Politiet gør hvad de skal/kan og sætter krav til myndigheder, kommuner og eventarrangører om at udføre sikring af deres perimetre. Udgangspunktet er besked fra Politiet om, at det er et ubetinget krav for modtagelse af lejlighedstilladelse, at der opsættes "hastighedsdæmpende foranstaltninger" til sikring af de mennesker, som opholder sig inden for perimeteren.

Det tolkes for tiden meget forskelligt ved både myndigheder, rådgivere, kommuner og eventarrangører, og det resulterer ofte i, at perimetersystemet/barrieresystemet der vælges, ikke yder den sikring, og ikke mindst den beskyttelse, som Politiet ønsker ift, PET VTD. 

 

Hvorfor er Politiets krav ikke mere speficikke?

Det er ikke Politiet opgave i Danmark at specificere for den enkelte, hvorledes den enkelte skal udføre sikringen i praksis. Det ansvar ligger hos den enkelte kommune, myndighed eller eventarrangør. Udføres det ikke korrekt, ligger ansvaret hos den som opsætter den sikring, der ikke virker. Det betyder, at såfremt man opsætter en lastbil på tværs eller betonklodser i perimeteren, og det viser sig ikke at være tilstrækkeligt, så påtager man sig hermed et ansvar og kan retsmæssigt staffes for ikke at udføre sikringen, som den skulle. Samtidigt åbnes der muligheder for en lang række sagsanlæg, fra de personer som kommer tilskade.

Sidst men ikke mindst, kan man jo spørge sig selv, om ens "brand", som ansvarlig myndighed/kommune/eventarrangør, kan tåle at det kommer til alles kendskab, at man ikke gør hvad der skal til, når det nu er muligt, hvis man gør det rigtigt.

 

Ifm. andre former for sikring og beskyttelsesopgaver, hvor man eksempelvis har et krav om skudhæmmende foranstaltninger, igangsættes der en teknisk og overordnet vurdering af den oplyste trussel. Man evaluerer hvilke typer våben der forventes anvendt, og man specificerer dernæst hvilket niveau af skudhæmmende foranstaltninger man ønsker leveret/opsat - ex.: FB6. Det er en standard/Norm, som er velkendt v. producenterne og FB6 certificeringer på produkter findes i stor stil.

 

I henhold til de internationale standarder, for perimeterbeskyttelse mod angreb udført med køretøjer (HVM - Hostile Vehicle Mitigation), skal man gennem den samme proces. 

Når Politiet kræver hastighedsdæmpende foranstaltninger, så har Politiet reageret progressivt på PET VTD. Myndigheder, Kommuner, Rådgivere og eventarrangørernes opgave er nu, at omsætte denne overordnede trussel til en teknisk trussel ift. det behov den enkelte har, i den givne situation.

En teknisk trussel skal i dette tilfælde defineres ved et besøg på stedet, hvor perimetersikringen ønskes opsat, en køretøjshastigheds- og adgangsvejs-analyse (hvor maks.-hastighederne ved mødet med perimetersikringen beregnes) samt samhørigheden med de forskellige behov fra aktørerne inkluderes. Perimetersikringsløsningen bliver hermed en holistisk løsning, som sikrer/beskytter gæster, besøgende eller borgere, samtidig med at den tilgodeser aktørernes behov.

 

Der findes en række produkter i markedet, som er testede OG certificerede som HVM løsninger. Hvad betyder det?

Det betyder, at produkterne er testet af et uvildigt institut, uafhængigt af producenten, og testet op mod de internationale standarder, der er gældende på området.

ASTM er den amerikanske standard og testen/certificeringen er som sådan god nok, men man skal være opmærksom på, at man tester køretøjer af amerikanske typer og ikke europæiske typer. Det betyder en hel del set i forhold til vægt, dimensioner og hastigheder for disse køretøjer, og i sidste ende betyder det også noget ift. udformningen af løsningerne, som oftest vil være større(højde/bredde/diametre) og tungere. Reelt skal vi i Europa holde os til de europæiske standarder og certificeringer.

PAS 68 er den engelske standard og testen/certificeringen er specielt designet til myndighedernes krav i England. Ud over krav til løsningernes styrke, leverer systemer testet efter PAS68 også et certificeret beskyttelsesniveau. Det betyder reelt, at man får oplyst en afstand bag ved systemet hvortil køretøjet trænger igennem. Ex.: PAS68 v/7500(N3C)/80/90/1,9. Det sidste tal er det antal meter målepunktet på køretøjet trængte igennem systemet, før det var bragt til standsning v. testen. De øvrige tal vist er standardens navn, køretøjets impact vægt (7500 kg), køretøjstypen (N3C=18000 kg - 2 aksel/stiv ramme), hastigheden(80) og angrebsvinklen(90). 

IWA 14 er den europæiske standard og er reelt en udløber af den engelske PAS68 standard. Når man kigger på certificeringerne ser de eksempelvis således ud; IWA14 v/7200(N3C)/80/90/1,9. Sammensætningen af tallene er de samme som for PAS68 .

 

Mange spøger nu; Jamen der er jo mange køretøjer, især lastbiler, der vejer mere end 7200 kg/18000 kg og hvad gør vi så?

Korrekt at der er en del lastbiler som vejer mere, men så er det tilsvarende sværere at opnå højere hastighed på kortere afstande, og de testede og certificerede systemer vil fortsat yde beskyttelse, MEN beskyttelsesniveauet bliver mindre = gennemtrængningen bliver dybere/længere ind bag systemet. Her bliver trusselsvurderingen og hastighedsanalyserne jo alle pengene værd, da dette netop er med til at bestemme hvor og hvordan systemerne skal sættes op, så de yder maksimal beskyttelse under de givne forhold og med den aktuelle trussel.

 

Det næste man skal være opmærksom på, i sit valg af løsning, er systemets evne til at modstå skub. Det at skubbe et system væk med lav hastighed og dernæst sætte fart på, er metoder som systemerne også skal kunne modstå. En ny del af standarderne er på vej, inden for dette emne, og mange systemer er ved at bliver testet og certificeret til netop denne type angreb. 

 

Jamen betonklodser, gravemaskiner, lastbiler, mobile hegn, containere og tunge blomsterkummer er jo også hastighedsdæmpende foranstaltninger! Hvorfor er det så ikke godt nok?

Ja disse foranstaltninger er gode nok til at dæmpe hastigheder, men når der tales om hastighedsdæmpende foranstaltninger til sikring/beskyttelse ift truslen beskrevet i PET VTD, så er det ikke godt nok.

Er ex. alimindelige tunge blomsterkummer testede til at modstå den trussel som er beskrevet? Nej.

Er betonklodser af forskellig art og udformning testede og certificerede til imødegåelse af truslen? Nej.

Og således kan man fortsætte med analyse af alle de praktiske tiltag, som forsøges/ses anvendt, enten baseret på udvidenhed, tanker om økonomi eller blot anvendelse af hvad man selv lige har tilrådighed.

 

Faste eller midlertidige løsninger.

En kombination af faste, automatiske og midlertidige løsninger er vejen frem på sigt, men står man med et akut behov, kan det løses med midlertidige overflade udlagte systemer, som ikke skal forankres i jorden (det skal naturligvis dokumenteres, at systemerne er certificeret og testet uden forankring i jorden).

 

Spiseseddel for etablering af perimeter-/barriere sikringssystemer:

 

1. Risikoledelse, herunder fastlæggelse af truslen, sårbarhederne på lokationen og konsekvensanalysen.

2. Evaluering af behov.

3. Hastighedsanalyse på stedet

4. Kig i markedet efter certificerede HVM løsninger.

 

HUSK! Én løsning/ét produkt løser sjældent alle kravene til perimeter-beskyttelse!

 

Damasec Physical Protection Systems er ledende i markedet, hvad angår løsninger med certificerede, gennemtestede, faste, automatiske og midlertidige overfladeudlagte perimeter-/barrieresikringssystemer.

 

Hvis dette har givet anledning til nogle spørgsmål er du/I velkommen til at kontakte os.

 

Overflade udlagt system med adgangspunkt for redningskøretøjer

 

Overflade udlagte systemer - to forskellige typer i kombination.

 

Faste og automatiske løsninger i kombination.

 

Faste løsninger i design som matcher arkitekturen i bygningen bag ved.